Ostara er en hedensk højtid, som afholdes omkring den 20./21. marts (forårsjævndøgn). Denne helligdag er afholdt forskellige steder over hele Europa af forskellige hedenske stammer. Det er ved denne tid, at de asatro holder vårblótet, som rimeligvis har rødder i netop Ostara. Ostara menes, at stamme fra år 6000 f.v.t. Og ordet ”Ostara” forbindes med ”øst”, og oprindeligt fejrede man en gudinde af samme navn.

 

I stedet fejrer asatro Frej og til dels også Freja/Frigg omkring denne tid. Men også Nerthus er forbundet med denne vårfest i oldtiden. Efter Kristendommens indførelse ændres dagen til helligdag for Jesus’ korsfæstelse i Danmark kaldet Påske; det forklarer den tyske betegnelse for denne helligdag.

 

Oprindeligt var Påsken årets skillepunkt i den katolske kirke. Påsken lå den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Men denne tidsfæstelse for Påsken passer ikke ret godt ind i den kristne tankegang, hvorfor det skaber stor utilfredshed. Der er ligesom ved Julen flere symboler og skikke ved Påsken, som ikke passer ind i den kristne anskuelse. Her kan nævnes påskeharen, påskeægget, påskelam og kyllingerne. Disse er frugtbarhedssymboler overlevet fra hedenske traditioner, og har altså intet med den kristne påske at gøre. Påskeægget kan eksempelvis findes i en slavisk hedensk skik hvor man triller og spiser æg netop ved denne tid.

 

Tekst af Morten Mathiesen (Tirssøn)